Har du den rigtige betalingsløsning til din butik?

Din betalingsterminal er måske en lille og særdeles usexet del af din forretning, men det ER faktisk en ret vigtig del. Kan du ikke tage imod betaling, taber du penge. Av. Men der er noget, du kan gøre ved det. Her følger de vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du vælger en betalingsløsning til din butik.

1. Tag imod de mest populære betalingsmetoder

Det skyder op med diverse betalingsmetoder, som fungerer over mobilen, og med både nationale og internationale spillere, som ruster op på området, er det kun et spørgsmål om tid, før betaling over mobilen er større end kortbetaling og kontant.

I Danmark overskygger MobilePay alle andre og har nu over 3,3 millioner brugere. I kulissen står multinationale selskaber som Google, Apple og Facebook med deres betalingsløsninger.

Markedet ulmer, og alle vil have deres bid af kagen – og som forretningsejer har du ikke tid til at sætte dig ind i alt det der foregår på markedet. Det skal bare virke. (Det er betalinger, right?)

Dog er du nødt til at forholde dig til virkeligheden. Du står jo heller ikke længere med fluesmækkeren og skriver kortnummeret ned på papir, vel? (Gør du?)

Fremtiden er her. Og skal du have penge i kassen, må du hoppe på vognen.

Når du vælger din betalingsterminal, så sørg for, at den er fremtidssikret. Vælg en løsning, hvor eventuelle fremtidige betalingsmetoder enten er tænkt ind eller nemt kan tilkobles.

Det var første tip: Tilbyd de mest populære betalingsmetoder, så du er sikker på at få pengene i kassen.

2. Gør det nemt at betale

Vi kender nok alle sammen til frustrationen over at stå i kø, fordi kortterminalen driller, eller kunden foran dig har glemt sin kode.

Om man kan lide det eller ej, er kontaktløs betaling bare nemmere og hurtigere end den gammeldags metode.

Og selvom det kun drejer sig om få sekunder ved hver betaling, så løber det hurtigt op, når du har hundredevis af kunder gennem butikken. Har du travlt, kan få sekunder sparet måske være forskellen, der gør, at køen ikke bliver uudholdelig lang for de ventende kunder.

Det øjeblik, hvor kunden er klar til at betale, er nok det sidste tidspunkt, du vil besvære kunden med langsom service og ventetid.

Derfor anbefaler jeg at få en terminal, der understøtter NFC.

3. Få hjælp, når det gælder

Når det hele brænder på, er det vigtigt, at du kan få hjælp. Uanset om det er over telefon eller på mail, skal du kunne få fat på nogen, der kan løse problemet, hvis din terminal ikke virker.

Inden du vælger, hvor du køber din betalingsterminal, bør du undersøge, hvordan leverandørens kundeservice er. Svarer de hurtigt? Er de tilgængelige – også i weekenden?

Og i forlængelse af dette: Hvor hurtigt kan de udskifte en eventuel defekt terminal, hvis uheldet er ude?

Husk på, at hvert minut din terminal ikke virker, giver ventetid og frustration for dine kunder. Sørg for at vælge en løsning, hvor denne potentielle kilde til frustration er så begrænset som muligt.

4. Få hurtig udbetaling

Nu er vi ved et af de mest forretningskritiske områder for små erhvervsdrivende: Hvor hurtigt får du dine penge?

Engang var det helt standard at betale i dyre domme for en aftale, hvor små forretninger måtte vente i 20-30 dage på at få pengene.

Jeg vil ikke sige, at den slags er fortid, men markedet har ændret sig en del. Der er flere og flere spillere i denne branche, og det betyder bedre vilkår for dig.

Som en lille virksomhed er kapital afgørende. Du skal kunne købe nye varer, udvikle forretningen, betale løn, og så videre. Og det er temmelig kritisk, hvis du skal vente en måned på at få dine penge.

Mit råd: Sørg for at få en betalingsløsning, hvor du får pengene hurtigt.

5. Hold øje med gebyrerne

Som nævnt er konkurrencen på betalingsområdet steget de senere år, og det betyder, at mange leverandører har sænket deres gebyrer.

Derfor: Uanset om du et ved at starte din forretning op, eller du er kørende, så bør du undersøge, hvad du betaler i kortgebyrer – og eventuelt se, hvad du kan få andre steder.

6. Få overblik

Vi er omgivet af data (nogle vil måske mene, at vi ER data), og med diverse digitale tjenester kan du få langt større indblik i din forretning.

Ved du fx, hvornår på dagen, ugen eller måneden du har flest kunder gennem butikken?

Med den viden kan du tilpasse din markedsføring mod de ‘døde perioder’ og eventuelt få færre medarbejdere ind der (eller flere, hvis din markedsføring virker).

Mit sidste tip: Tjek, hvilke rapporteringsværktøjer leverandørerne tilbyder. Statistik over dine betalinger kan være et afgørende våben for din forretning.

Hvad er pointen med alt det ovenstående?

Den er såmænd blot dette: Vær kritisk over for din betalingsleverandør.

Hos Bambora tror vi på, at en betalingsløsning skal være simpel. Derfor har vi lavet Bambora One, som er en alt-i-en-betalingsløsning, som alle kan forstå, og har råd til. Også selvom du er en lille forretning.

Bambora One inkluderer en betalingsterminal (mobil eller stationær) og en indløsningsaftale til Visa/Dankort, Visa og Mastercard.

Og vi har gjort det helt enkelt:

  • Understøtter NFC (kontaktløs betaling) og MobilePay
  • Gratis support seks dage om ugen
  • Udskiftning af terminal på én dag
  • Hurtig udbetaling (fra to dage)
  • Lave gebyrer (fra 1,75 %)

Læs mere om Bambora One her.


Heine Aaen Hansen

Markedsføring og digitalt indhold ved Bambora. Bogorm, sprognørd og håbløs far.


We are open for business!

Welcome to the world of payment solutions. Choose your country and start accepting payments from customers all over the world.