Case: We Feat – kaffe, kram og high-fives

Frederik Løwe har en passion for mad og kaffe – og mennesker! Hans største ambition er at få folk til at smile ved at give dem en fantastisk oplevelse i hans New York-inspirerede café i hjertet af Aalborg.

We Feat handler om at have det godt – og lækkert, sundt mad og kaffe, selvfølgelig.

Fik jeg nævnt, at alt hos We Feat er 100 % økologisk?

Her er Frederiks historie.

Frederiks historie

Inspirationen til We Feat var hans egne oplevelser, fortæller han.

Med mere end 15 års erfaring har Frederik prøvet det meste – fra at starte i det lokale pizzeria til at åbne en global juicebar i New York City.

En dag i Aalborg, hvor Frederik var sulten, opdagede han, at byen manglede et sundt alternativ til fastfood.

”Jeg var et sted i livet, hvor jeg skulle finde ud af, hvad næste trin var for mig. En dag hang jeg ud med mine venner og ville have noget at spise – og jeg kunne simpelthen ikke klemme en sandwich mere ned,” siger Frederik.

Fra den dag var visionen klar. Han ringede til en ven i Singapore og sammen brugte de tre måneder på at renovere butikken og opbygge konceptet.

”Næsten alt i butikken har vi lavet med vores bare hænder. Det giver stedet lidt mere sjæl.”

Frederik er fast besluttet på at gøre We Feat en succes, og selvom virksomheden først blev grundlagt i september 2016, tror Frederik på, at hans erfaring og know-how kan tage forretningen langt.


At overgå kundens forventninger

Da vi spurgte Frederik om, hvad han vil have, folk husker We Feat for, var han ikke i tvivl: At overgå kundens forventninger.

Derudover er det essentielt for ham at levere mad og drikke af høj kvalitet og bygge positive relationer med kunderne, forklarer Frederik. Han vil have, at alle der, kommer ind ad døren, føler, at de er en del af We Feat-familien.

”Jeg kan godt lide at tage mig af mennesker. Få dem til at have det godt – uanset om det er en high-five eller et kram, de har brug for.”

Store planer og drømme

Der følger uundgåeligt en vis risiko med livet som selvstændig, og selvom det kan være hårdt, er der også mange fordele.

”Jeg elsker at være i stand til at gøre en forskel, være min egen chef og at gå fra idé til handling uden at skulle gennem 10 eller flere personer.”

Han bedste råd til andre iværksættere er bare at gå efter drømmen.

”Gør det. Spring ud i det. Men hav en gennemtænkt plan for, hvordan du får din idé fra koncept til eksekvering. Den skal være udførlig og gennemarbejdet.”

We Feat ligger i Aalborg, men Frederik og hans medejer, Benjamin, håber begge, at de kan sprede We Feat-kærligheden til alle hjørner af Europa.

”Først vil vi gerne udvide vores produktsortiment. Vi lancerer snart en række friske juicer og shakes, samt muligheden for at få din bowle serveret som en wrap. Derefter er vores store drøm at åbne i Aarhus og København og alle storbyer i Europa.”

Vi ønsker We Feat alt det bedste i fremtiden!

 
Klar til at følge drømmen? Vi er med dig

Hos Bambora har vi simple betalingsløsninger og en række tjenester, der gør hverdagen mere simpel for erhvervsdrivende.

Lær mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed her



Pernille Christine Larsen 

Sociale medier og digitalt indhold ved Bambora. 

We are open for business!

Welcome to the world of payment solutions. Choose your country and start accepting payments from customers all over the world.