Bliv klar til Black Friday

Du kan godt forberede dig: Kunderne kommer!

Og du er sikkert allerede klar over, at Black Friday nærmer sig med hastige skridt.

Hvis du ikke er, så tillad mig at forklare:

Black Friday er dagen efter Thanksgiving i USA (jep, endnu en af de amerikanske højtider, vi har adopteret), som falder den fjerde fredag i november. Dagen startede som en uofficiel markering af ferieudsalget, men voksede hurtigt til et udvidet udsalg af hidtil uhørte dimensioner.

I løbet af de sidste par år har butikkerne ekspanderet Black Friday-udsalget til at vare hele ugen.

Med andre ord: Dette er et af årets højdepunkter for dit salg!

Er du så klar til en massiv stigning i trafik, besøgende og salg?

Med den her ebog bliver du det!

Her er vores tjekliste med tips til, hvad du skal have styr på inden du åbner dørene i denne crazy uge.

#1: Juster dine marketingaktiviteter

Det allerførste, du skal tænke på, er din markedsføring. Uanset størrelsen på dit reklamebudget, kan du godt forberede dig på nogle ændringer i denne periode.

Det bliver dyrere, og konkurrencen er hårdere.

Du er derfor nødt til at overveje enten at skrue op for dit markedsføringsbudget (for overhovedet at blive set) eller helt slukke for dem. Det giver ingen mening at være midt imellem. Du er også nødt til at være smartere for at kunderne skal se din reklame i alt støjen.

På den positive side er der i denne periode flere end normalt, der søger efter gode tilbud, og de er formentlig mere modtagelige for dine budskaber.

For at begrænse dine omkostninger kan det være en god ide at udnytte dine billigste kanaler og bruge al den information du har om dine kunder.

Det kunne være ved at sende Black Friday-tilbud til dine kunder på sms eller e-mail.

Du kunne også lave et Facebook-event, hvor du informerer om alle de seje tiltag og gode tilbud, som du laver i forbindelse med Black Friday.

Når det gælder din hjemmeside, så sørg for, at du ikke mister kunderne til et at de hundredevis af andre tilbud, som de ser (for de kommer til at se MANGE). Det gør du ved at lave retargeting-annoncer, så de bliver mindet om dit tilbud.

  • Beslut om du skal op- eller nedjustere dit budget

  • Udnyt dine billigste kanaler

  • Brug retargeting

#2: Udnyt den gratis markedsføring

Gratis markedsføring.

Smag lige på det. Det smager godt, ikke?

Det er faktisk den søde ironi ved Black Friday

Selvom det er dyrere at annoncere, er det også gratis.

A’ hva’?

Det er forvirrende, I know.

Men det giver mening. Det lover jeg!

Mange hjemmesider, magasiner, aviser osv. drager fordele af at samle de bedste Black Friday-tilbud til deres læsere.

Det betyder, at mange af dem, som du normalt skulle betale i dyre domme for at annoncere ved, i denne periode nærmest tigger dig om lov til at nævne dine tilbud for deres læsere.

Det er en klassisk win-win-situation.

Du bør derfor sikre dig, at du kommunikerer dine tilbud vidt og bredt til alle relevante hjemmesider, du kan finde. Der er nemlig gode chancer for, at de viser dine tilbud – ganske gratis.

Der er masser af hjemmesider i Danmark, som gør dette. Tag et kig på følgende og vurdér, om nogle af dem er relevante for din forretning:

http://www.blackfridaydanmark.dk/

http://www.pricerunner.dk/black-friday/index.html

https://www.tilbudsugen.dk/Black_Friday

  • Lav en liste over de mest relevante medier for din branche/niche/målgruppe.

  • Tag kontakt – og følg op.

  • Hvis du har en webshop, så brug utm-koder til at måle, hvor din mest relevante trafik kommer fra.

#3:  Forbered personalet

Nu er vi kommet til et af de vigtigste punkter overhovedet: Dine medarbejdere.

Jo før du starter din planlægning, jo bedre.

Hvis dine medarbejdere ikke har faste arbejdstider, kan du overveje at tilbyde dem noget særligt for at få dem til at tage vagter på denne dag.

Du kunne tilbyde at tage dem med ud at spise, give dem en særlig rabat, eller lade dem få noget ferie.

Når du har bemandet din butik, skal du sørge for, at dine medarbejdere er forberedt og klare til kamp. De skal vide, hvad de går ind til.

Det er som altid en god ide at have beskrevet procedurer for, hvordan de håndterer forskellige scenarier, der kan opstå.

I butik:

Start med at lokalisere alle de vigtigste placeringer i din butik: kassen, prøverum, lager, indgang, osv.

Sørg så for, at du har nok folk placeret ved hver lokation.

… og så kalder du et par ekstra folk ind.

Dette er ikke en normal dag, og du vil sandsynligvis opdage, at selv små opgaver kan få bægeret til at flyde over, når bølgerne går højt.

Det er din opgave at sørge for at:

  • Alle har en dedikeret rolle og ved, hvad du forventer af dem.

  • Du har en klar plan for spise-, drikke- og rygepauser (I får brug for energien).

  • Finde nogen, som kan stå standby i de mest kritiske timer. Du skal vide, hvem du ringer til, når det brænder på.

  • Forberede en handleplan (måske med dine nøglemedarbejdere) for, hvordan I løser både daglige rutineopgaver og pludseligt opståede udfordringer.

Online:

Når det gælder bemanding af din online butik, har du et par robotter, der kan hjælpe dig.

Du slipper dog ikke for at forberede dig til dagen.

Er din webshop top-tunet til at klare den massive trafik?

Der findes værktøjer, som du kan bruge til at teste din hjemmeside, fx Loadimpact.com eller GTmetrix.com.

Specifikt med din betalingsgateway er der nogle ting, du kan gøre for at mindske belastningen på både dit eget og din leverandørs system.

  • Slå instant callbacks fra

  • Slå instant capture fra

  • Udsæt hævningen af eventuelle abonnementsbetalinger nogle dage.

Muligvis skal du også være opmærksom på, at én af de største udfordringer kan blive at afsende dine ordrer. For de uforberedte kan den eksplosive vækst på denne dag være en kilde til frustration og forsinkelse.

Men det er ikke dig, vel?

Vær realistisk med, hvor meget I kan klare, og hyr flere folk ind, hvis det er nødvendigt. Hvis du er heldig, kan du få venner og familie til at hjælpe med at pakke og afsende ordrer - måske i bytte for lidt rabatter?

Når alt andet kører som smurt, er det virkelig ærgerligt, hvis afsendelsen af pakkerne bliver din flaskehals.

Sørg for, at du har folk på de mest kritiske områder:

  • Web

  • Kundeservice

  • Pakning og afsendelse

#4: Beløn de hurtige kunder

I film og tv-serier er der altid lange køer med mennesker, som står og venter på, butikken åbner, fordi der er rabatter på et begrænset antal produkter.

Her kan vi virkelig lære noget af amerikanerne.

Ideelt set skal du sørge for at:

  • Sprede din traffik ud.

  • Undgå heftig last-minute shopping som kan overbelaste dine systemer

  • Få en flyvende start med folk, der står i kø for at få dit gode tilbud.

Hvad er så bedre end at give de hurtige shoppere en belønning for at være de første på pinden?

Tilbyd en særlig rabat, giv noget væk gratis, eller hav mad og snacks klar til de første besøgende.

Måske har du en konkurrence eller goodiebag kun for de 50 første kunder?

Du kunne også lave et mini-event med morgenmad og kaffe/smoothies, eller et ‘kom og mød’-event med jeres stifter eller brandambassadør.

Sørg for at give dine kunder en god oplevelse, så de husker dig – og kommer tilbage.

En anden måde du kan undgå sammenklumpninger på, er at forlænge dine tilbud, så de varer hele ugen i stedet for kun én dag.

#5: Få styr på indretningen

Uanset hvilken type butik du har, skal du sikre dig, at indretningen kan klare den eksplosive tilstrømning af kunder på dagen.

I butik:

Når du skal tilpasse indretningen af din butik til stigningen i kunder, er du nogle gange nødt til at sænke dine krav til det visuelle udtryk – blot denne ene gang.

I dette tilfælde er funktionalitet vigtigere end æstetik.

Sørg for, at dine tilbud er lette at finde. Måske skal du flytte rundt på nogle ting for at få plads til mere på hylderne.

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan du indretter din butik.

Når du er færdig med indretningen, sørg dig selv:

  • Er det nemt og intuitivt at finde rundt?

  • Er dine tilbudsvarer lette at finde?

Online:

Den digitale indretning drejer sig selvfølgelig om strukturen og layoutet på din webshop.

Er det for eksempel let at finde rundt på din side – også for dem, der aldrig har besøgt den før? Er dine menupunkter letforståelige?

Gennemgå dit site, og ryd op, hvor det er nødvendigt. Du kan eventuelt tage et kig på denne artikel, hvis du har brug for et par tips.

Spørg dig selv:

  • Er det nemt og intuitivt at finde rundt?

  • Er dine tilbud lette at finde?

#6: Etablér et trygt miljø

Det er trist at indrømme, men vi mennesker er ikke altid så civiliserede, som vi tror, vi er.

Især ikke når der er tilbud i farvandet.

Nogle gange får gode tilbud og veltilrettelagte markedsføringskampagner os til at opføre os barbarisk – derfor bør du tage dine forbehold.

I butik:

Overvej at hyre (ekstra) sikkerhedsfolk i og omkring din butik. Ikke kun for at sikre, at dine kunder har en tryg shoppingoplevelse, men også for at forhindre lommetyve i at slå sig løs i menneskevirvaret.

Siden 2006 er der registreret intet mindre end 105 personskader på grund af Black Friday-shopping (selvom kun få af dem var i Danmark).

Men stadig. Vær beredt, som spejderne siger.

Online:

Du kan skabe en tryg og sikker shoppingoplevelse online ved at holde din platform opdateret, begrænse fejlmeddelelser og sikre dig, at din betalingsleverandør lever op til de gældende sikkerhedskrav.

Sørg for, at du har beskyttet din hjemmeside mod hackere, så nederdrægtige typer med lange fingre ikke kan stjæle fra hverken dig eller dine kunder.

I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du beskytter din online forretning mod hackere og svindel

  • Hav en plan, hvis det værst tænkelige sker.

#7: Sørg for at have den rigtige betalingsløsning

Ah, dér kom den endelig.

Bare tag det roligt. Dette er ikke en salgstale.

Men du skal være opmærksom på, at dit tjekud-forløb er én af de vigtigste dele af kunderejsen.

Hvis dit betalingsforløb er hurtigt og simpelt, vil du højst sandsynligt se det på dit salg - samtidig med at du giver dine kunder er god shoppingoplevelse.

I butik:

Forestil dig en lang kø med utålmodige kunder. Forestil dig så, at din terminal er langsom. Virkelig langsom. Én kunde vil betale kontaktløs, en anden med Mastercard. Og køen bliver længere og længere.

Hvad gør du?

Når det brænder på, er det afgørende, at du ved, hvem du skal ringe til for at få hjælp. Og at du kan få hjælp hurtigt.

  • Er din terminal opdateret og hurtig?

  • Kan den tage imod alle de gængse betalingskort?

  • Kan dine kunder betale med kontaktløs?

  • Kan terminalen håndtere betalinger med wallets som MobilePay og Apple Pay?

  • Ved du, hvem du skal ringe til, når den ikke virker?

Det kan også være, du skal overveje at leje en ekstra terminal for at kunne følge med, når det går stærkt.

Online:

Dit tjekud-forløb er en af de vigtigste sider på hele din webshop.

Det er ikke her, du vil have, at kunderne opgiver købet, bare fordi du ikke tilbyder deres foretrukne betalingsmetode, eller betalingsforløbet er for besværligt.

Og det gør de, hvis det ikke er nemt, hurtigt og intuitivt at betale.

Gennemgå dit tjekud-forløb, og stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Er det simpelt, hurtigt og intuitivt?

  • Kan man betale med de mest populære betalingsmetoder (kort, wallets, faktura)?

  • Tilpasser siden sig mobil, tablet og computer?

  • Kan kunden gemme sit betalingskort til senere?

Hvis du vil vide mere om, hvordan du undgår, at dine kunder afbryder deres køb, så læs artiklen her.

Jeg håber, at du med tjeklisten her har fået nogle ideer til, hvordan du forbereder dig til det massive indtog, som rammer Black Friday.

Stadig usikker?

Du er ikke alene.

Her får du nogle flere artikler. Som kan hjælpe dig til at gøre Black Friday-galskaben til en succes – uanset om du har fysisk butik eller webshop.

I butik:

Online:

Nu er der kun tilbage at sige: Held og lykke!

Hvis du har spørgsmål, feedback eller brug for råd til din betalingsløsning, så tag endelig fat i os.

 Margrethe Lunde

Energisk sprognørd med en skrivehastighed på 110 WPM. Elsker nye eventyr, gode historier og at gøre det komplicerede enkelt. Når hun ikke er opslugt af en bog eller blog, er hun på fjeldet eller nær friskbrygget kaffe.

We are open for business!

Welcome to the world of payment solutions. Choose your country and start accepting payments from customers all over the world.