3 myter om betaling, som du skal glemme

Uanset hvor du kigger hen i erhvervslivet, støder du på myter, som ikke altid er lette at gennemskue.

Det sker nemlig ofte, at vi opfatter information som sandt, uden vi egentlig har et godt grundlag for at gøre det. Måske fordi vi hører noget fra en ven eller bekendt, læser noget i et kommentarspor på nettet, eller måske ræsonnerer vi os helt selv frem til en (uholdbar) konklusion.

Uanset kilden er disse opfattelser benzin på mytebålet, der gør, at myten lever videre.

I denne artikel tager vi os kærligt af nogle af de mest sejlivede myter relateret til kortbetaling i butik.

Jeg håber, du er klar til at få myterne afkræftet. Ikke blot for informationens skyld, men også for at gøre dig i stand til at foretage de rigtige valg for din forretning og dine kunder, så du kan slå dine konkurrenter.

Hvis det lyder spændende, synes jeg, du skal læse videre.

1. PCI er ikke vigtigt for fysiske forretninger

Hvis du har en virksomhed, har du sikkert hørt om PCI. Hvis du ikke har, er det med at slå ørerne ud nu.

Når virksomheder snakker om PCI (Payment Card Industry), er det oftest standarden PCI DSS (Payment Card Industry Data Security Standard), de mener. Denne sikkerhedsstandard ejes og vedligeholdes af kortudstederne Visa, Mastercard, American Express, Discover og JCB. Formålet med PCI-standarden er at sikre fælles sikkerhedsregler for virksomheder, der håndterer, opbevarer og sender kortdata, gennem en række sikkerhedspunkter, som alle skal overholde.

Én af de typiske misforståelser om PCI er, at det ikke gælder for alle. Især er det en udbredt misforståelse, at PCI ikke gælder for mindre virksomheder, eller kun gælder for nethandel.

Lad mig gøre det knusende klart: PCI-reglerne gælder for alle, som på nogen som helst måde opbevarer, behandler eller sender kortoplysninger. Uanset virksomhedens størrelse.

Ingen undtagelser.

Hvordan overholder jeg PCI-reglerne?

For at overholde PCI-standarden skal du beskytte og kryptere kortdata – og i forlængelse deraf beskytte dine kunder. Det lyder så enkelt – og er så kompliceret. 

Selve PCI DSS består af 12 sikkerhedskrav, som virksomheden selv er ansvarlig for at overholde. Mastercard har lavet en oversigt over punkterne her.

Bemærk, der findes flere forskellige niveauer af PCI-certificeringer, alt efter hvor mange transaktioner virksomheden behandler årligt. Det kan opsummeres sådan: jo flere transaktioner, jo større sikkerhedskrav. 

For nogle virksomheder er det nok at udfylde et SAQ – en såkaldt Self Assessment Questionnaire. Der findes fem forskellige SAQ-skemaer, alt efter virksomhedens type (online, fysisk, osv.). Men skal din virksomhed certificeres på niveau 1, 2 eller 3, er du forpligtet til at få foretaget eksterne, kvartalsvise scanninger af en Approved Scanning Vendor – en ASV (kort fortalt en virksomhed, der er godkendt af PCI Security Standards Council til at foretage den skal sikkerhedsscanninger).  

Men skal din virksomhed certificeres på niveau 1, 2 eller 3, er du forpligtet til at få foretaget eksterne, kvartalsvise scanninger af en Approved Scanning Vendor – en ASV (kort fortalt en virksomhed, der er godkendt af PCI Security Standards Council til at foretage den skal sikkerhedsscanninger). 

PCI er sikkert ikke det mest morsomme område på din rejse som forretningsejer, men det er ekstremt vigtigt, og et spørgsmål om både din og dine kunders sikkerhed. 

Vil du vide mere om PCI? Her finder du mere information om PCI Security Standards. Du er også mere end velkommen til at tage fat i os, hvis du har spørgsmål.

2. Det er bedre at købe end at leje

Det er en udbredt opfattelse, at det at leje er ”penge ud af vinduet”, mens køb er en investering. Måske skyldes dette vores urgamle instinkt, der siger, at det er værdifuldt at eje ting (og vores instinkter er ikke altid det bedste at lade os styre efter).

Dog skal man være klar over, at denne logik afhænger helt og aldeles af, hvad der er tale om. Når det gælder terminaler, er der nemlig væsentlige fordele ved at leje frem for at købe.

Årsagen er enkel: Køb af en terminal omfatter langt mere end selve terminalen. Du skal nemlig også bruge en masse ekstraudstyr og tilbehør som fx licens, bredbåndsaftale, SIM-kort og lignende.

Læg dertil det afgørende spørgsmål: Hvem kan hjælpe, hvis den går i stykker? Hvad nu hvis den ikke vil starte, eller opsætningen er forkert? Ved køb ligger ansvaret alene på dine skuldre.

Et andet vigtigt aspekt er, at de fleste virksomheder – specielt i opstartsfasen – formentlig oplever, at deres behov ændrer sig undervejs. Måske opdager du, at du hellere vil have en trådløs end en stationær terminal. Eller måske lanceres en ny funktion (fx kontaktløs betaling), som du gerne vil understøtte.

Derudover ændres lovgivningen med jævne mellemrum, hvilket betyder, at du risikerer at have en terminal, der skal skiftes, fordi den ikke længere opfylder de lovmæssige krav.

Og køber du en brugt terminal, er du i særdeleshed udsat. Selvom terminalen er billigere end en ny, dækker garantien nemlig ikke. Jeg har hørt flere skrækhistorier fra butiksejere, som har brugt flere tusinde kroner på en ny terminal for bare seks måneder siden og nu må købe en ny på grund af ændringer i lovkravene.

Hvorfor er det bedre at leje?

Lejer du en terminal, er du altid sikret en terminal, som opfylder PCI-standarden og andre lovkrav. Opdateringer sker automatisk, og når der lanceres nye funktioner, kan du enten opdatere softwaren i din terminal, eller bytte terminalen til en ny ved bindingsperiodens udløb – uden det koster dig noget. Når du lejer, slipper du ganske enkelt for at låse dig til én bestemt type terminal, og du kan nemt skifte mellem stationær og trådløs eller opgradere til en nyere model ved at lave en ny aftale med din leverandør. Service og support er inkluderet, når du lejer, så hvis din terminal går i stykker, får du en ny med det samme.

Nogle leverandører inkluderer licens, SIM-kort, bonruller og lignende i lejeprisen (blandt andet os).

Okay. Med hvad er billigst?

Som følge af stigende konkurrence og et presset marked bliver det billigere og billigere at leje. Totalprisen for at leje en standardterminal i en periode er som regel lavere end prisen ved at købe en ny – fordelt på samme periode. For eksempel ser vi, at det er en klar fordel at leje en terminal frem for at købe baseret vores lejepriser på en 24 eller 36 måneders periode.

Vær opmærksom på, at lejepriserne varierer stort fra leverandør til leverandør (selvom terminalerne ofte er de samme). Jeg vil derfor kraftigt anbefale, at du sammenligner priser og inkluderede tjenester, inden du bestemmer dig.

Fra et investeringsperspektiv bør du også se, om leje er et bedre alternativ for dig. Ved at undgå at betale et højt beløb up-front og derefter håbe på afkast, kan du i stedet bruge et større beløb på noget, som din virksomhed virkelig har brug for. Jeg vil også anbefale dig at være opmærksom på eventuelle etableringsudgifter. Flere leverandører har indset værdien i at tilbyde gratis oprettelse ved leje – dermed er der ingen høje opstartsudgifter, og du kan lægge dine penge steder, som trænger mere (sandsynligvis alle andre dele af din forretning).

3. Betalingsløsninger er tidskrævende og besværlige

Nu kan det være, du tænker: ”Det er jo ikke en myte?”

I så fald vil jeg sige, at du har været uheldig. Enten med dit valg af leverandør eller skæbnens luner. Betalingsløsninger behøver nemlig ikke være hverken tidskrævende eller besværlige – det er helt afhængig af den enkelte leverandør.

Og faktisk er vi her inde på én af hovedårsagerne til, Bambora blev skabt. Bestiller du en terminal ved os, sender vi den allerede næste dag. Du får hjælp til at komme i gang med en indløsningsaftale til Visa og Mastercard (og eventuelt MobilePay). Og når du får terminalen, er det bare at sætte den i stikkontakten – så er du klar.

Hvis en leverandør giver dig besked om, at noget tager 3 uger eller bliver fixet i løbet af 2 måneder, så ved du, at det ikke er en universel tidsramme.

Dermed kan du komme i gang med dit salg lidt hurtigere – og tid er penge, ikke sandt?

Margrethe Lunde

Energisk sprognørd med en skrivehastighed på 110 WPM. Elsker nye eventyr, gode historier og at gøre det komplicerede enkelt. Når hun ikke er opslugt af en bog eller blog, er hun på fjeldet eller nær friskbrygget kaffe.

We are open for business!

Welcome to the world of payment solutions. Choose your country and start accepting payments from customers all over the world.