Det kontantløse samfund

Mens brugen af ​​kontanter er stigende i store dele af verden, ser det ud til at Norden er på vej til at opgive sedler og mønter fuldstændigt. Ved at tage digitale betalinger mere og mere ind, håber de nordiske lande at sænke omkostningerne for butikker, tilbyde bedre sikkerhed og gøre det sværere for kriminelle at hvidvaske penge. Og på grund af deres åbenhed overfor ny teknologi samt deres tillid til institutioner, er de nordiske lande de yderst kvalificerede kandidater til skabelsen af verdens første kontantløse samfund.

Begrebet ”kontantløst samfund” er blevet drøftet i årtier, og mange har forudsagt, at de nordiske lande ville være blandt de første til at realisere det. I 2018 satte forskere fra Stockholms Royal Technology og Copenhagen Business School endda en dato for hvornår dette ville ske. Forskerne har regnet sig frem til datoen d. 24. marts 2023 som værende den dag, hvor det ikke længere vil være rentabelt for svenske butikker tage imod kontanter. De forudser ligeledes, at halvdelen af ​​alle svenske butikker ikke vil tage imod kontanter i 2025.

Disse forudsigelser afspejler en stærk tendens i hele Norden. I 2016 udgjorde kontanter kun én procent af den samlede værdi af alle betalinger i Sverige og blev brugt til mindre end 20 procent af transaktionerne, hvilket svarer til halvdelen sammenlignet med fem år tidligere. I Danmark førte den faldende efterspørgsel på kontanter til, at Nationalbanken besluttede at stoppe med at printe pengene selv i 2015 og valgte i stedet at outsource denne opgave til en fransk leverandør. Finlands Bank har beregnet, at brugen af ​​pengesedler i Finland slutter senest i 2029. I Norge er ønsket om at skabe et kontantløst samfund i 2030 sågar bragt op som et politisk mål af det konservative parti.

Tillid og åbenhed er vigtige faktorer

I denne sammenhæng skiller de nordiske lande sig tydeligt ud i forhold til andre lande, hvor brugen af ​​kontanter faktisk er stigende. To potentielle årsager til dette kan være, at den nordiske befolkning har stor tillid til institutioner som f.eks. banker samt en åbenhed overfor nye digitale teknologier. Kortbetalinger er et eksempel på dette. Statistik fra Visa viser, at de nordiske lande er ”verdensledende”når det kommer til kortbetalinger. Her bruges kortet endda til småbeløb, hvor de fleste lande ellers foretrækker kontanter. Derfor er kortbetalinger den mest populære betalingsmetode i Norden.

Et andet eksempel på nordisk åbenhed over for nye betalingsformer er væksten i mobilbetalings-apps. Sammen har Mobile Pay, Swish og Vipps samlet mere end 13 millioner brugere på tværs af Danmark, Sverige, Norge og Finland. De betjener nu ca. halvdelen af ​​regionens befolkning. Disse apps blev udviklet af banker som et alternativ til kontanter til såkaldte peer-to-peer-betalinger, men kan nu bruges til køb i både butik og online. Den svenske nationalbank, Riskbank, undersøger ligeledes endnu en måde at erstatte kontanter på med et digitalt alternativ. Tanken er at skabe en ny digital valuta, kaldet e-kronen. Denne ville give offentligheden adgang til et komplet digitalt alternativ til kontanter støttet af den svenske regering.

Spar penge og bekæmp kriminalitet

Tilliden til ny teknologi og banker er ikke de eneste grunde til, at de nordiske lande bevæger sig væk fra kontanter. En af de største fordele ved at "gå digitalt" er de penge, du sparer. I denne rapport fra 2018 om at Sverige går kontantløs, påpegede forskerne omkostningerne ved håndtering af kontanter som en vigtig drivkraft for butiksejerne for at opgive kontanterne. De vurderede, at den gennemsnitlige svenske butiksejer brugte 113 minutter om dagen på at håndtere kontanter, og at omkostningerne i forbindelse med denne håndtering svarede til 4,1 procent af købsbeløbet. Dette kan sammenlignes med korttransaktioner, der hare en gennemsnitlig omkostning på 0,4 procent af transaktionsbeløbet. Forskerne konkluderede også, at de resterende kontanttransaktioner kun ville blive endnu dyrere, efterhånden som brugen af ​​kontanter faldt. På baggrund af dette og den reducerede risiko for røverier ser både butiksejere og banker klare fordele ved at gå fra kontanter til digitale alternativer.

En anden grund til at gå kontantløst er at det vil gøre livet vanskeligere for kriminelle. Kontanter er den foretrukne betalingsform for kriminelle, da det stort set ikke kan spores og fordi det er universelt accepteret. Uden adgang til kontanter ville kriminelle virksomheder derfor få meget svært ved at skjule ulovlige transaktioner og hvidvaskningen af penge fra ulovlige aktiviteter ville ligeledes besværes voldsomt.

Et interessant eksempel på dette dilemma kan findes i Indien. Tilbage i 2016 forsøgte den indiske regering at bekæmpe korruption og andre forbrydelser ved at trække 500 og 1000 rupie-sedler ud af omløb. Disse to, der tilsammen udgjorde omkring 86 procent af den samlede værdi af alle de penge, der var i omløb i Indien, blev faktisk ugyldigt natten over og folk fik 50 dage til at veksle deres sedler til nye i banken. Ideen med at "trække" pengesedlerne ud var at de, der havde store mængder sorte penge, nu blev tvunget ind i den "hvide" økonomi, hvor de kunne beskattes, og hvor ejerne måtte redegøre for deres oprindelse. Selvom denne aktivitet førte til megen uro og i sidste ende viste sig ikke at være helt så vellykket, illustrerer det, den vigtige rolle som kontanter spiller i kriminalitet.

Hvad holder os så tilbage?

Mens der er klare fordele ved at gå kontant, har ideen også mødt modstand. Mange har argumenteret for, at fjernelse af kontanter ville forårsage problemer for visse grupper, især de ældre, hvem der er mindre tilbøjelige til at have adgang til de digitale alternativer. En anden bekymring er, at hvis man helt afhænger af digitale betalinger, kan det gøre økonomien sårbar. I tilfælde af en krise, hvor elektricitet og internetforbindelser er nede, spiller kontanter stadig en vigtig rolle.

Da disse udfordringer stadig ikke er løst, synes ingen af ​​de nordiske lande at de er klar til at gå helt kontantløs endnu. Hvad der dog er klart, er, at den øgede hastighed og tilgængelighed af kortbetalinger, app-betalinger og andre betalingsteknologier betyder, at de fleste nordiske forbrugere ikke længere har brug for kontanter i deres daglige liv. Ved denne definition er de nordiske lande stort set allerede kontantløse samfund.

Kilde: ComputerSweden, BBC, CCN, YLE, Simonsen Vogtviig, Paymens Industry Intelligence, The Local, Sveriges RIksbank, Handelsrådet, Europol, The Economist, NY Times