Udover restauranten i Odense centrum, har Burger Anarchy investeret i en Food truck, der kan lejes til specielle lejligheder. De deltager bl.a. i mindre festivaller såsom HCA Ink, der blev afholdt tidligere på året. Man kan også, som privatkunde, leje den til f.eks. bryllup eller andre store begivenheder. Foodtrucken stemmer godt overens med det burger-konceptet, derfor så de dette som det naturlige næste skridt for restauranten. I foodtrucken tager de blot en af deres trådløse terminaler med - så er der styr på betalingerne.
Trods burgerens helårlige tiltrækning, kan de dog godt mærke en form for sæson i deres restaurant - dog mest på deres frokost. ”Travlheden dør lidt hen, når efteråret rammer og et par måneder frem. Når julen så nærmer sig, kan vi mærke en stigning i aktiviteten igen” udtaler Anne. De mærker specielt sæsonudsving, når det kommer til deres selskabslokale, der kan rumme op til 35 personer. Her er foråret ofte fuld booket til konfirmationer o. lign. og også november / decembers mange julefrokoster kan mærkes. Grundet disse sæsonudsving har Burger Anarchy valgt Worldlines Grow løsning. Denne tilpasser sig din sæson således, at du betaler mindre de måneder hvor omsætningen er lav og mere de måneder hvor der er travlt. En løsning som både Anne og Christian er glade for, siger de mens de begge smågriner lidt, ”Vi hører ikke noget negativt fra vores revisor - så vi er glade for løsningen”
Efter mange år i branchen, har specielt Christian stået med mange forskellige terminaler.”Jeg har som sagt arbejdet i mange forskellige restaurationer, desværre byder betalingsterminaler ofte på problemer. Der var bare altid et eller andet der ikke virkede. Enten kunne de ikke nå hele vejen rundt i restauranten, eller også gik terminalerne ned i tide og utide.” Udtaler Christian mens han trækker på skuldrene.
De mærker tydeligt en forbedring ift. deres tidligere udbyder, som de omtaler som værende ”ret tung at danse med” og desværre rakte terminalerne fra dem sjældent langt nok. De opsøgte derfor selv en ny udbyder efter alt for mange problemer, udfald og vrede kunder. Med Worldline blev de positivt overrasket. Selve skiftet gik overraskende hurtigt. Christian fortæller, at da han blev informeret om at de havde skiftet udbyder, tænkte han at der nok ville gå en måneds tid før de kom. Men til hans store overraskelse gik der 3 dage, så modtog de deres nye forud-konfigurerede terminaler.
”Det er rart at have nogle terminaler der bare virker! Hvis man altså huske at smide dem i stationen efter lukning”. Udtaler Anne, Restaurantchef hos Burger Anarchy.